Mobbepolitik på Roskilde Private Skole

Målsætning

Det er skolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke mobning.Det er IKKE den mobbede, der skal sanktioneres over for, men den der mobber!
At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen at forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt bekæmpe mobning.

Hvad er mobning?

Der findes forskellige måder at definere mobning på. Grundlæggende tales der om mobning, når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også udefrysning og udelukkelse fra gruppen. Mobning er et overgreb.

Over for mobning står såkaldte "godmodige drillerier". Forskellen på mobning og drillerier er, at godmodige drillerier kun forekommer, når alle involverede parter finder drillerierne morsomme. Drillerier har det imidlertid ofte med at udvikle sig - og mobning begynder typisk som drillerier, der tiltagende bliver mere og mere generende og ondskabsfulde i sin karakter.

Konflikter adskiller sig fra mobning ved, at de involverede parter er lige stærke. I forbindelse med mobning er magtforholdet som regel skævt.

Forebyggende indsats mod mobning

1. På skolen

Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidste udefrysninger.

Allerede når der konstateres smådrillerier, bør der gribes ind ved, at det nærmere undersøges om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt at sige fra - også over for smådrillerier.

Da mobning erfaringsmæssigt ofte knytter sig til frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter højt.

I det daglige prioriteres samarbejde blandt eleverne samt gensidig hjælp og støtte frem for konkurrence.

For at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel har skolen etableret venskabsklasser. Det fungerer typisk på den måde, at en klasse på mellemtrinnet har en klasse i indskolingen som venskabsklasse. I forbindelse med dette tiltag arbejdes der på to niveauer: Dels er venskabsklasserne sammen til forskellige forløb som hele grupper, dels tildeles hver elev på mellemtrinnet ansvaret for at hjælpe og støtte en bestemt yngre elev.

Det skal understreges, at alle elever skal fortælle det til en voksen, hvis de oplever, at nogen bliver mobbet.

Derudover gennemføres der hvert år en trivselsundersøgelse blandt eleverne. I forbindelse med skole/hjem samtalerne drøftes også elevernes trivsel.

I klassesammenhæng arbejdes der bl.a. med venskabsøvelser og Trin for trin. Trin for trin er et materiale udviklet specielt med henblik på at lære børn sociale færdigheder, styrke deres selvværd og anspore dem til at arbejde for fælles trivsel. Trin for Trin forebygger mobning og vold. Derudover etablerer klasserne i samarbejde med lærerne klasseregler for god opførsel.

2. I hjemmet

Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater og andre forældre.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder ikke kun inviterer de for tiden mest populære, men inviterer alle – enten hele klassen eller kun piger/kun drenge. Samtidig er det en god idé at prioritere en indbydelse højt.

Derudover der det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elvernes sociale relationer.

Skulle det alligevel ske...
Hvis et barn bliver mobbet, er lærerene på skolen forpligtede til at gribe ind.

Bliver man som forælder bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, er det vigtigt, at man tager kontakt til skolens lærere (evt. klasselæreren), så problemets omfang kan afdækkes.

Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med at en anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan man gøre enten ved at fortælle om problemet til forældrene derhjemme eller ved at henvende sig direkte til skolens lærere.

Er et barn blevet mobbet, afvikler lærerne personlige samtaler med de involverede. Samtalerne gentages efter en kortere periode som opfølgning. Der tages også kontakt til de involverede forældre.

Stopper mobberen ikke sin adfærd, kan det blive nødvendigt at sanktionere. Der kan blandt andet blive tale om speciel observation i frikvarterer, således at den pågældende elev må følges med en lærer. Også bortvisning kan komme på tale. Forældrene vil også blive inddraget i bekæmpelsen af problemet igen. I yderste konsekvens kan det komme på tale at mobberen foretager et egentligt miljøskifte.

Kilder

Fælles Mål – Elevernes alsidige og personlige udvikling. Undervisningsministeriet 2003.
Halse, J.A.: Mobning – også et forældreansvar! Dafolo 1994.
Høiby, H.: Ikke mere mobning. Kroghs Forlag 2002.
Høiby, H., Levin, M. & Thulin, A.: Klassemødet – grundlag for trivsel. Kroghs Forlag 2006.
Iversen, L.B. og Kirkegaard, T.: Jamen, hvorfor mobber de? Børns Vilkår 2006.
Lagerman, A. & Stenberg, P.: Mobning kan stoppes – håndbog i bekæmpelse af mobning.
Billesø og Baltzer 2000.
Reider, B.: God atmosfære i klassen. Kroghs Forlag 1998.
Roland, E.: Midler mod mobning. Studie og Erhverv 1985.
Theilgaard, L.: Mobning – et overset problem eller en overdreven bekymring?
Forskningscenter for Miljø- og Sundhedsundervisning, Danmarks Lærerhøjskole 1999.
Mobning - skal ud af skolen. Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Skole og
Samfund & Kommunernes Landsforening 1999.